For et par dage siden havde jeg en dag med spændende møder i tre meget forskellige virksomheder.
 
På vej hjem fra det sidste møde med en CEO fra en virksomhed i den finansielle sektor, slog det mig, at der – trods meget forskellige agendaer – syntes at være noget, der går igen næsten alle steder. 

Travlhed, overload af informationer og bunker af krav og gøremål synes at kendetegne både disse, og rigtig mange andre organisationer, jeg møder i rollen som ekstern forandringskonsulent. Blandt andet som følge heraf har rigtig mange virksomheder udfordringer med at få integreret og fastholdt alle de gode intentioner, der følger af fx nye strategier, lovende projekter, inspirerende workshops og tætpakkede væg-til-væg møder.
 
I forsøg på at kapere og eksekvere på denne konstante kravs- og informationsstrøm, lyder det samme budskab næsten alle steder: ”Vi har brug for information, processer og løsninger, der er enkle, lette at huske og lette at omsætte til handling. Det skal være simpelt!

​Budskabet er forståeligt og validt, om end det nogle gange kan have den indbyggede bias, at vi som mennesker har en tendens til overvejende at acceptere det mere krævende, komplicerede og det lange seje træk, når vi har at gøre med områder, vi kender til og føler os hjemme i. De områder, der enten er nye eller vanskeligere for os, og dermed potentielt er de områder, vi har mest brug for at investere tid og ressourcer i, det er til gengæld ofte dem, vi helst vil springe lidt let henover eller ønsker at komme let til. Sidstnævnte kommer ikke så sjældent til at omfatte den menneskelige del af ledelsesopgaven, forandringen eller samarbejdet på tværs af organisationen.
 
Men på trods af, at det er min klare erfaring, at arbejdet med den menneskelige side af ledelsesopgaven, kundetilgangen og forandringen, er noget af dét, der volder størst udfordring i de fleste virksomheder, og på trods af, at arbejdet med mennesker har dét iboende ”besværlige” element, at det som oftest kræver individuel tilpasning, tålmodighed og en længerevarende indsats for at skabe en reel effekt, så er virksomhedernes ønske reelt og forståeligt, og jeg har derfor besluttet mig for at gribe opfordringen og arbejder nu dedikeret på at skabe en tilgang til den menneskelige side af forandring, der skal være endnu mere simpel, let at huske og let af implementere. 

​Jeg kender endnu ikke det endelige resultat af ovenstående arbejde, bl.a. fordi udviklingen delvist sker i samarbejde med nogle af de virksomheder, jeg samarbejder med, og nogle af de virksomheder, som jeg endnu ikke ved, jeg kommer til at samarbejde med. Men inspireret af, ikke mindst, mit sidste møde på den omtalte dag, ja så er jeg ikke i tvivl om, at der er en helt simpel og let implementerbar tilgang, som kan skabe værdi i alle typer af organisationer, i alle situationer, i alle lederroller, og i alle interaktioner mellem mennesker på arbejdspladsen – og i livet i det hele taget.  

Hvis vi alle sammen, hver morgen, vælger at sætte vores alarm (evt. blot den indre), så den ”ringer” ca. 3 gange i løbet af den resterende dag, og vi dernæst – når alarmen ringer – vælger at stoppe op, blot et ganske kort øjeblik, og foretage nedenstående 3 skridt, så vil de fleste af os i løbet af ingen tid kunne foretage et kvantespring - både i forhold til effekt, ”impact" og værdi for vores kunder, vores kolleger/medarbejdere og os selv. De tre skridt er som følger: 

• Træk vejret. Tag meget gerne 5-10 dybe vejrtrækninger. Stop al anden aktivitet imens – inkl. støjende tankevirksomhed. Fokuser for et øjeblik udelukkende på at indhente nye forsyninger af ilt til hjernen og til kroppen.
• Aktiver dernæst alle dine sanser. Se dig omkring. Hvor er du? Måske har du haft så travlt, så du slet ikke har opdaget, hvor du er på vej hen? Hvem er du egentlig sammen med? Hvordan ser de andre ud til at have det? Hvad vidner deres ansigter og kropssprog om? Lyt til deres stemmer eller andre lyde omkring dig. Hvad siger dette dig? Mærk efter. Hvordan har du det selv lige nu? Er du engageret? Har du mon ubevidst trukket dig fra drøftelserne? Eller er du måske frustreret, irriteret eller rastløs? Hvordan tror du, at de andre har det? Overvej evt. hvordan du har bidraget til dén situation, du – og de andre – befinder sig i lige nu? Positivt? Negativt? Måske har din adfærd og din tilstedeværelse været uden impact. Er du tilfreds med det? Du behøver ikke overveje alle spørgsmålene hver gang. Ovenstående er blot eksempler.
• Prioritér eller omprioriter afslutningsvist dit fokus. Er der justeringer i din tid, din indsats, din tilgang og ikke mindst dit nærvær, din adfærd og din indstilling, der vil være gavnlig for dig, for andre, eller for det samlede output? Gør du dét, du godt ved, er bedst for kunderne, andre - og for dig? Eller er du blot kommet til at drøne afsted på autopilot uden at opdage, hvor du er på vej hen? Træf en aktiv beslutning. Gør dét, du inderst inde godt ved, du skal gøre lige nu. 

​Min erfaring er, at langt de fleste mennesker inderst inde godt ved, hvad der er det mest effektive, det mest værdiskabende og det meste konstruktive i langt de fleste situationer. Alt for ofte får vi dog truffet nogle uhensigtsmæssige valg, eller vi får ageret på en måde, som ikke er hensigtsmæssig, hverken for os selv eller andre. Dette ene og alene fordi, vi ikke får stoppet op og mærket efter, for dernæst bevidst at træffe et valg vedrørende, hvordan vi vil bruge resten af mødet eller måske resten af dagen, hvilken indstilling, vi vil møde et andet menneske med, eller hvordan vi vil opføre os i en given situation. 
 
Min vært forleden eftermiddag udtrykte det således: ”Vi er opdraget til at tro, at vi skal kunne tænke eller læse os til det hele. Det kan vi ikke! Vi bliver simpelthen nødt til ind imellem at stoppe med at læse alle de bøger og jagte al den videreuddannelse og så begynde at mærke efter i stedet. Mærk efter, hvad dét, vi har gang i, gør ved os selv, og hvad det gør ved andre. Det er langt fra alt, vi kan læse os til!”
 
Empati er en evne, vi alle har med os fra barnsben, men mange af os har en tendens til at sløve denne kompetence med tiden, overdøve den med lyden af hamsterhjulet eller kvæle den i tankekværnen. Vil du skabe varige forandringer for dig selv eller i din organisation, så stop op dagligt. Træk vejret. Aktiver dine sanser og Prioriter og vælg dine handlinger og dine tanker med omhu. 

​Vores tanker og vores fokus skaber vores liv.
 
Det meste af vores vågne tid, arbejder vores tanker på højtryk, og vores tanker er en meget stor del af dét, der fanger vores opmærksomhed og dermed skaber vores fokus.
 
En del af vores tanker er automatiske og igangsættes af dét, nogle forskere kalder neuro-associationer i vores hjerne.
 
Neuro-associationer er de følelser, hjernen associerer forskellige situationer med. Har du fx. dårlige erfaringer med at konfrontere andre, når der er noget, du ikke synes er i orden, vil din hjerne automatisk knytte negative følelser til den slags situationer. Disse negative følelser har det så med at fremadrettet at bremse din lyst til at håndtere konflikter, når de opstår, og dermed kan det bremse din udvikling frem mod konkrete mål.
 
Vores hjerne fungerer på nogle måder som en computer, der kører programmer lavet af tanker. Dette betyder, at en tanke vil være associeret til en række andre tanker. Alle vores tanker er associeret til en række følelser, som atter er kædet sammen med en række kemiske processer og handlingsimpulser. Vores hjerne består således af et kæmpe og meget indviklet netværk af sammenhængende tanker, følelser, kemiske processer og handlinger, alt sammen programmet ind vores hjernes operativsystem - og en stor del af dette er kodet for længe siden. 

​Når et barn fødes er deres hjerne næsten tom for denne type kode og dermed næsten tom for neuro-associationer. Barnet har endnu ikke lært sammenhængen mellem visse tanker, følelser og handlinger, og dermed ikke lært at begå sig i verden endnu.
 
Som forældre bidrager vi til at kode vores børns neurologiske netværk via den måde, vi opdrager dem på, men også via måden, vi selv agerer på i dagligdagen. Vi er selv blevet kodet at vores forældre og vores nære omgivelser gennem tiden, og en del af denne programmering opfattes efterhånden så naturlig, at vi slet ikke stiller spørgsmålstegn ved den. Den bliver en del af dét, vi opfatter som vores identitet.  
 
Hvis vi igen sammenligner dette med en computer, kan man sige, at børneopdragelse er lidt som at installere et kulturelt operativsystem i barnets hjerne, et operativsystem, som er fyldt med præ-definerede værdier og holdninger.
 
Dette operativsystem videreudvikles kontinuerligt livet igennem og påvirkes af oplevelser og erfaringer hele tiden. Men den tidlige kode vil typisk forme en række tidlige erfaringer og handlinger, som vil have tendens til at blive repeteret. Jo flere gange, vi repeterer konkrete tanker og handlinger, desto stærkere vil sammenhængen i vores hjerne blive, og desto mere automatisk vil disse tanker og associerede følelser og handlinger blive for os. 

​Tanker, følelser og handlinger kan blive så automatiserede og føles så naturlige, at vi slet ikke er opmærksomme på, at det kan være anderledes. De kan forme vores liv, så de bestemmer, hvem vi er, gennemsyrer hvordan vi agerer i dagligdagen, hvad vi tror vi kan - eller ikke kan - lykkes med.
 
Vores tanker kontrollerer derudover en lang række komplekse kemiske processer i vores krop. Meget forenklet kan man sige, at når en tanke opstår, sendes signaler til den del af vores hjerne, som styrer en række kemiske processer samt den del af hjernen, som styrer vores følelser.
 
Vores følelser sætter automatisk gang i en række muskler i vores ansigt, styrer vores kropsholdning på forskellig vis, og de styrer vores adfærd. På den måde sender vi bl.a. en række signaler til vores omverden, om hvordan vi har det, og hvad vi tænker - en række signaler, som andre mennesker opfanger, bevidst eller ubevidst.
 
Samtidig påvirker vi også os selv med disse reaktioner, og påvirkningen går i begge retninger. Denne interaktion betyder, at en ændring i vores kropsholdning, mimik, stemmeføring og adfærd også påvirker vores kemiske processer, vores følelser og vores tanker, og vi kan derfor fastholde os selv i en selvforstærkende spiral af positive eller negative følelser. Eller vi kan bryde cirklen, og sætte en nye kædereaktion i gang. 

​I dag ved vi, at vores hjerne er plastisk, dvs. at hjernen omdanner sig selv, når den lærer nye færdigheder gennem erfaringer. Teorien om neuroplasticitet har for under 20 år siden overtaget den hidtidige holdning om, at hjernen var et statisk organ, der efter en vis alder var uforanderlig.
 
I dag kan hjerneforskere, via bl.a. scanninger af hjernen, påvise, hvordan hjernen ændrer nervebane og ud- eller afvikler hjerneceller, alt imens hjernen konstant udvikler sig over tid.
 
Så vi kan altså forandre og modellerer vores hjerne og dermed vores tanker, følelser og adfærd hele livet igennem. Og med “hele livet” menes bogstaveligt hele livet. 

​Men hvorfor er det da så svært at ændrer på gamle vaner og tankemønstre, selv når vi ønsker at skabe forandringer?
 
En væsentlig årsag til dette er, at vores hjerne i meget stor udstrækning arbejder ud fra to yderst stærke følelser: smerte og glæde. Evolutionen har plantet et overlevelsesinstinkt så stærkt i os, at vi som mennesker grundlæggende motiveres af at undgå smerte og opnå glæde. Alternative ord kan bruges om samme koncept, men princippet er det sammen. På det laveste niveau af vores instinkt, er det smerte contra glæde, der styrer vores handlinger.  
 
Nogle gange er årsagen til, at det er svært at ændre vaner, at vores motivation ikke er stor nok, eller sagt på en anden måde, at “smerten” ved at skulle arbejde hårdt på at ændre vaner er større end den “glæde”/gevinst, vi på den korte bane oplever, at indsatsen giver os. Vi risikerer dermed at blive dovne eller tryghedssøgende og falder dermed let tilbage til gamle mønstre.
 
En anden hyppig årsag er, at vi tillader vores tanker at være fokuserede på de samme ting, vi har holdt fokus på de sidste mange uger eller år, og på den måde begrænser vi os selv fra muligheden for forandring.
 
Den tredje væsentlige årsag er, at ændringer i den del af hjernen, vi arbejder med, når vi ændrer vaner og mønstrer kræver gentagelser. På fuldstændig sammen måde som med opbygning af øvrige muskler i kroppen eller en god kondition, så ser vi ikke resultat efter 2-3 gange i løbeskoene eller i fitnesscenteret. Det kan tage 2-3 måneder vedholdende træning, før vi for alvor begynder at få bygget nye muskler, en forbedret kondition eller nye vaner/mønstre. Og i starten er det ikke nødvendigvis en fornøjelse. Men resultaterne kommer! Det kræver “blot” en vedholdende indsats og motivation. 

​Al forskning viser, at vi reelt kan overkomme udfordringer og skabe forandringer i vores liv ved at kontrollere vores neuro-associationer. Vejen dertil består groft sagt af tre skridt:
 
1) Kontroller dit fokus. Dét, du føler, styres af, hvad du fokuserer din opmærksomhed på.
 
Det kan her være en god idé, at øve sig i at blive opmærksom på, hvad det er vi styres af.
 
Beskriv de tanker, der typisk er underlægningsmusik i din dagligdag, og de grundlæggende antagelser og leveregler, der ligger til grund herfor.
 
Hvad er det typisk du fortæller dig om dig selv. Vær ærlig også selv om det kan være ubehageligt at erkende. En ærlig erkendelse hjælper dig til at finde ud af, hvor det er, du spænder ben for dig selv, og hvor du har brug for “opdateret af dit software.”
 
Stil derefter dig selv spørgsmålet; Hvilket tanker og overbevisninger kan skabe en positive indstilling til mig selv og den forandring, jeg ønsker i mit liv? Nedskriv denne.
 
Det gør ikke noget, at denne nye “kode” er lidt ambitiøs. Du skal naturligvis kunne se dig selv i det, men det gør ikke noget, at du ikke synes, du er der helt endnu.
 
Hjernen kender ikke forskel på den forestillede virkelighed og den “virkelige” virkelighed. Uanset om du fortæller dig selv, at du er vidunderlig eller uduelig, så vil din hjerne tro dig, bare du gentager budskabet ofte nok!
 
Repetér den ny underlægningsmusik så ofte, det overhovedet er muligt. Læs det højt, skriv det igen og igen, eller gentag dele af det, for dig selv i bilen, under bruseren, inden du sover eller når som helst, du har et øjeblik.
 
Repetition er vejen til at skabe nye og vedvarende neuro-associationer, så jo flere gange du gentager budskabet, desto stærke omprogrammering af hjernen, får du skabt.
 
Du kan også sætte gang i nye tanker, ved at begynde at gøre andre ting på en anden måde, end du plejer. Kør en anden vej til arbejde, end du plejer, gå til en udstilling, du aldrig ellers kunne have fundet på at se, læs bøger, du normalt ikke ville læse, eller lyt til musik, du ellers ikke plejer at lytte til. Ved at skabe nye impulser på andre områder af dit liv, kan du hjælpe hjernen til også at få lettere ved at skabe nye tanker og overbevisninger.
 
2) Skab motiverende associationer. Hvis du kan styre dine neuro-associationer, kan du påvirke din tilstand og dermed fremme din energi og lyst til at kaste dig over opgaver, der før kunne forekommet uoverskuelige. At forandre neuro-associationer sker via en psykologisk teknik, som kaldes betingning. Dette er en øvelse, der forbinder glæde/nydelse/belønning med det at arbejde frem mod målet, og ubehag ved ikke at gøre det.
 
Opgaven består i at skrive alt dét ned, som du opnår ved at nå dine mål, ved at lykkes med de nye tanker, følelser og handlinger. Forestil dig, at du allerede har nået målet. Hvordan føles det? Skriv også alt det ned, som det vil koste, hvis du ikke nåede dine mål. Hvordan ville det føles?
 
Hver eneste gang, du derefter oplever, at du lykkedes med at tænke anderledes eller handle anderledes, end du plejer, og du dermed er lykkedes et stykke af vejen - selv om det bare er kortvarigt eller en lille sejr, så beløn dig selv. Spil noget musik, du rigtig godt kan lide, tag pause og nyd en god kop kaffe, eller bare stop op og NYD, at du gjorde det. Mærk glæden i kroppen, samtidig med at du tænker på, hvad det var du lykkedes med. Jo mere du kan associere den ny handling med noget, der gør dig glad, noget der føles godt, desto mere forstærker du din hjernes lyst til at gøre mere af det fremadrettet.
 
Den del af hjerne, vi arbejder med her, er den følelsesmæssig hjerne, og den fungerer anderledes end den tænkende hjerne.
 
3) Tag vare på dig selv. Spis sundt, brug din krop, få nok søvn, hvil hovedet og dyrk motion! Med mere energi kommer øget overskud til at kaste dig over nye opgaver. Fx. har blodsukkeret, fysisk aktivitet og søvnmængden en direkte indflydelse på din almene fysiske og psykiske tilstand. Hvis du har dårlige kost-, søvn og motionsvaner, risikerer du alt for let at miste modet, og du vil dermed have større risiko for at give op, inden du har fået danne nye associationer i hjernen.
 
Jo mere vi fokuserer på de nye tanker og mønstre, desto stærkere vil neuro-associationerne blive, og efterhånden begynder disse at tage over selv, således at disse nye tanker og mønstre bliver dine automatiske og foretrukne, hvorefter de følelser, du vil opleve og den adfærd, der vil være din naturlige, langsomt tilpasser sig.
 
Det er ikke kun de bevidste tanker, der aktiverer hele ovennævnte kædereaktion. Det samme er tilfældet for tusindvis af ubevidste tanker associeret til disse. Derfor sker påvirkningen af dine tanker, følelser, krop og handlinger langt oftere i løbet af en dag - og endda en nat - end du er bevidst om. Man taler om, at hjernens neuroner affyrer beskeder konstant, og at dette sker langt oftere, end vi på nogen måde er i stand til at blive bevidst om. Men med de bevidste ændringer vil hundredvis af ubevidste tanke-associationer også følge, og indflydelsen af dit arbejde vil være langt større, end du måske selv opdager i starten. 

​I dag kan forskning også dokumentere, at vores tanker og følelser ikke blot har en afgørende indflydelse på vores egen livskvalitet, vores evne til at præstere og vores helbred, men også at vores følelser - og altså ikke udelukkende vores handlinger - påvirker andre mennesker.  
 
Hjerneforskere har opdaget, at menneskets hjerne er designet på en måde, der betyder at vores hjerne rent faktisk “linker” til andre menneskers hjerne, når vi interagerer med hinanden. Man taler om, at vi - via en slags nervemæssig bro (hjerneforskere taler om, at vi er “wired to connect”) - påvirker ikke bare andres menneskers hjerne, men også de kemiske reaktioner i deres krop, ligesom de påvirker os.
 
Selv i ganske almindelig dagligdags interaktion med andre mennesker, spreder følelser sig mellem mennesker, næsten som en forkølelsesvirus kan gøre det, men ligesom med vira, er det med følelser også sådan, at jo tættere vi er på hinanden, fysisk og følelsesmæssig, og jo hyppigere interaktion vi har, jo større indflydelse vil man have på hinanden. Mennesker vi er følelsesmæssigt tættest knyttet til, og mennesker vi bruger meget tid sammen med hver dag, vil derfor også påvirke os mest.
 
Men husk der er to dimensioner af dette: Den ene er, at vi har en stor indflydelse på, hvordan andre mennesker har det, og hvordan de reagerer på os. Den anden er, at vi bevidst kan vælge, hvor lidt eller meget, og hvordan andre får lov til at påvirke os, ved at vælge vores tanker med omhu. Tanker, følelser, kemiske processer og adfærd er så tæt interagerende, at enhver ændring i ét af disse led vil skabe ændringer i de resterende - hos os selv og hos andre.