TinaPostAagaard.com
- Bidrager til succesfulde forandringer
  • FORSIDE
  • YDELSER
  • OM
  • BLOGS
  • ENGLISH
  • ANDRE SIGER
  • KONTAKT
  • SEMPOWERMENT

FLERE SUCCESFULDE FORANDRINGER

7/9/2014

 
Af Tina Post Aagaard, Change Consultant & Transformation Co-driver.

Nutidens mere komplekse forandringer kræver, at traditionelle projektledelseskompetencer i vid udstrækning suppleres med sociale ledelseskompetencer, hvis mere end 1/3 af alle virksomheder skal lykkes med fremtidens transformationer. 
Picture
Ifølge utallige undersøgelser, udført af danske såvel som internationale konsulenthuse, er antallet af organisatoriske forandringer steget markant over de seneste år. 

Til trods for antallet af erfaringer, er succesraten dog fortsat bemærkelsesværdig lav. Kun ca. ⅓ af alle organisatoriske forandringer betragtes efterfølgende som en succes.

Baseret på undersøgelserne skyldes den lave succesrate, at karakteren af de organisatoriske forandringer har udviklet sig markant over de seneste år, mens indsatserne ikke i tilfredsstillende grad har fulgt udviklingen.

Den typiske forandring i dag er langt mere kompleks, omfattende og uforudsigelig end tidligere forandringer, hvilket stiller helt nye krav til organisationerne.

TRADITIONEL CHANGE MANAGEMENT BEDST TIL MINDRE FORANDRINGSPROJEKTER 

Mindre forandringer kan mere eller mindre drives og styres igennem som et traditionelt projekt eller et program. I disse tilfælde vil de centrale succeskriterier være: a) at et overbevisende grundlag for forandringen etableres og kommunikeres, b) at et program designes og underliggende projekter styres effektivt samt c) justering/evt. redesign af organisation, strukturer, processer og systemer sker kompetent og velovervejet.


TRADITIONEL CHANGE MANAGEMENT - FORANDRINGER LEDET SOM ET PROJEKT ELLER ET PROGRAM 

Picture
Ovenstående er discipliner, som den traditionelle konsulentbranche har excelleret i gennem adskillige år, bl.a. under betegnelsen Change Management. Disse kompetencer egner sig godt til klasserumsundervisning. En lang række efteruddannelser og kurser udbydes på dette område, hvorfor disse forandringskompetencer også i vid udstrækning er at finde internt i en lang række organisationer i dag. 

KOMPLEKSE FORANDRINGER KRÆVER NYE KOMPETENCER 
Der er ingen tvivl om, at ovenstående kompetencer og indsatser fortsat er afgørende succesfaktorer, også i nutiden mere komplekse forandringer. Derimod er de ikke længere tilstrækkelige. Dels kræver de fleste forandringer i dag en mere fleksibel tilgang til nogle af ovennævnte faser i forandringen, dels må og skal de kombineres med andre typer af indsatser og kompetencer, hvis organisationernes succesrate skal øges. 

Det specielle ved nutidens forandringer er, at flere og flere af disse i dag nærmer sig reelle transformationer kendetegnende ved; 1) at målet stadig er uklart, når forandringen må skydes i gang, 2) at uforudsigelighed er et grundvilkår, der medfører, at indsatserne ikke kan designes på forhånd, men må tilpasses løbende, og 3) at implikationerne af forandringen er så omfattende, at meget store dele af organisationen skal og vil blive berørt og involveret, hvis forandringen skal kunne implementeres succesfuldt.

Succesfulde transformationer kræver ikke blot en solid forandringscase, et kompetent ledet program, et effektivt styret projekt samt intelligent tilpasning eller redesign af organisation, struktur, processer og teknologi. Succesfulde transformationer kræver i tillæg hertil justering og forandring af organisationens mindset, adfærd og kultur.

BUSINESS TRANSFORMATIONS - FORANDRING OGSÅ I MINDSET, ADFÆRD OG KULTUR 
Picture
Sjældent skaber struktur- organisations-, teknologi- eller procesændringer af sig selv de mindset- og kulturændringer, der skal til, for at medarbejdere reelt begynder at agere anderlederledes, kunderne rent faktisk oplever en forskel, og resultaterne kan ses på bundlinjen.

Sjældent kan menneskers mindset ændres - eller motivation til større og vedvarende forandringer skabes - via traditionelle projektstyringsværktøjer.

Mindset, kultur og adfærd er menneskebåret. Forandring af en kultur kræver ændringer i menneskers, adfærd og mindset. Forandring i adfærd og mindset kræver ændring i vaner og mønstre. At komme godt igennem sådanne forandringer kræver at forandringen ikke blot drives og styres, men også reelt implementeres og frigøres i organisationen. Dette kræver helt andre kompetencer, både af de, der skal forandre sig, men ikke mindst de, der skal bistå og lede disse forandringerne. 

SOCIALT KOMPETENTE LEDERE FRIGØR TRANSFORMATIONER 
Succes med at implementere og frigøre forandringer i transformationsprocesser kalder på ledere og konsulenter, der kan skabe energi, motivation, samarbejde og involvering.

At lede og bistå organisationer gennem transformationer og større forandringer kalder på en lang række sociale ledelseskompetencer. Det kræver ledere, der ud over at mestre og fasteholde god opgaveledelse, også er i stand til at motivere og mobileres mennesker.

I dag ved vi, at indstillingen “sådan har jeg altid været, det kan jeg ikke ændre på”  blot er et mindset og ikke et neurologisk eller psykologisk faktum. Hvis konkrete vaner, mønstre og adfærd har eksisteret længe, kan der være brug for sparring, støtte og feedback undervejs, for at forandringen reelt kan komme til at ske og til at holde. Men de sidste 10-20 års banebrydende neurologiske forskning har vist, at menneskehjerne er plastics, dvs. den kan forandre sig livet igennem. Dette betyder i praksis at sociale kompetencer, ny adfærd, nye vaner og nye mønstre kan tillæres hele livet igennem - hvis vi vel at mærke er motiverede for det.  


Den traditionelle “klasserumsundervisning” og kursusformen er dog ikke særlig effektiv til at skabe vedvarende forandringer på lige præcist dette område. Det er andre dele af hjernen, vi skal bearbejde, når vi skal skabe ny vaner, mønster og adfærd, end når vi skal indlære traditionelle kognitive kompetencer som fx. traditionelle projektledelsesfærdigheder. Hvis vi fastholder den traditionelle indlæringsform, når vi ønsker at skabe forandringer i mindset, adfærd og organisationskultur, risikerer vi derfor, at effekten klinger ud, lige så snart honey-moon effekten har lagt sig, en uges tid efter kurset eller undervisningen er afsluttet.

Forandring i vaner og mønstre indlæres bedst via træning, træning og atter træning. Initieret af en god portion erkendelse og reel motivation, og støttet af konstruktiv sparring og feedback fra andre, samt lavpraktisk og konkret hjælp til at skabe det rette træningsmiljø i dén dagligdag, hvor den nye adfærd samt de nye vaner og mønstre, skal gøre sig gældende.  

LÆRINGSMODEL FOR INDLÆRING AF NYE VANER, MØNSTRE OG ADFÆRD 
Picture
Jo flere adfærds- og mindset-ændringer, der succesfuldt sættes igang, desto mere vil den nye kultur begynde at tage form. Det afgørende for forandringshastigenden og succesraten i denne proces vil være at sikre momentum og kritisk masse opnået via bl.a. 1) Udvikling af stærke rollemodeller i ledelsen 2) Viden om og aktiv brug af indflydelsesrige "connectors" i organisationen.

ACCEPTÉR DINE MANGLER OG HOLD FOKUS PÅ AT GIVE

7/8/2014

0 Comments

 
af Tina Post Aagaard
Zakia Ghillassi, 33 år, er målrettet på vej mod sit drømmestudie: statskundskab på Københavns Universitet. Adgangsbilletten er et snit på 11, og med en lang række 12-taller på første del af det kompetencegivende studie, er Zakia Ghillassi nu godt på vej mod sit mål. Bag hende ligger 10 år med kampe og kaos, en lang rejse som har lært hende, at vejen til forandring og øget overskud i eget liv bl.a. går gennem at give til andre. Selv når dét, du har at give, synes meget begrænset.
De mørke krøller danser omkring ansigtet på den unge kvinde med de marokkanske rødder. Øjnene er fulde af liv og nærvær, og der er let til smil, denne varme sommerdag, på en café ved Nørreport station. 

Den smilende kvinde hedder Zakia Ghillassi og er 33 år. Hendes mission er, at forbedre vilkårene for kvinder og børn i vanskelige situationer, og retfærdighed er en værdi, som står hendes hjerte meget nær. Hun er yderst veltalende og har samtidig et drive, en selvtillid og en varme, som er fuldkommen uimodståelig. Der er ingen tvivl om, at denne kvinde kan nå langt.

NÅR ALLE ANDRES LIV VIRKER MERE RIGTIGT

For 3 år siden så hun ikke selv lige så lyst på fremtidsmulighederne. Dengang var der meget langt mellem smilene, og tårerne lå hele tiden lige på lur.
Picture
“Det der optog mig mest dengang”, fortæller Zakia Ghillassi, mens hun ganske kortvarigt slår blikket ned, “det var, at jeg syntes, at alle andre havde styr på tingene. Alle andre havde job, hus og pensionsopsparing. De gik til 17 ting med deres børn, de vidste hvornår de skulle på ferie, og hvad de ville med deres liv. Jeg oplevede det som om, at alt i andre menneskers liv var sat i rammer og virkede fornuftigt, velovervejet og rigtigt. Kontrasten til mit liv blev lige pludselig meget, meget stor”, forklarer hun om perioden for 3 år siden.

“Mit liv havde gennem 10 år bygget på impulsbeslutninger. Jeg var 30 og havde en søn på 8, og jeg agerede hele tiden ud fra, hvad der lige kunne lade sig gøre i det konkrete øjeblik, og hvad der aktuelt var overskud til. Jeg kunne slet ikke se, hvordan jeg kunne være en god mor eller en fornuftig voksen, når jeg ikke havde alle de ting på plads”, fortæller hun, om den bevidsthed, der pludselig ramte hende dengang for 3 år siden.

TRÆNET I AT NAVIGERE I KAOS, MEN UERFAREN MED AT SKABE RETNING

“I mange år var mine livsvilkår ikke særlig positive. Det var der rigtig mange gode grunde til, men det gjorde, at jeg var blevet rigtig god til at navigerer i kaos.”

Efter 10 år med non-stop kaos-håndtering, blev det dog for meget for den unge mor. “Efterhånden var jeg nået til et punkt, hvor jeg både fysisk og psykisk var virkelig, virkelig træt, og jeg begyndte at indse, at jeg ikke kunne fortsætte på den måde”, siger den nu 33 årige kvinde med fasthed i stemmen.

“På nogle måder var jeg privilligeret. Der var mennesker omkring mig, som holdt af mig og roste mig. Jeg kunne høre, at de så en masse kvaliteter hos mig. Problemet var bare, at jeg ikke kunne genkende dét billede selv. Mit selvbillede var et helt andet, og denne kontrast væltede mig fuldstændig omkuld”, forklarer hun.  

Der var lange perioder, dengang for godt 3 år siden, hvor den 30 årige mor slet ikke fik sovet. “Enten sov jeg slet ikke, eller også stod jeg kun lige op for at aflevere min søn i skole, og så gik jeg tilbage og sov. Enten spiste jeg slet ikke, eller også spiste jeg alt for meget. Jeg var rigtig dårlig til at tage vare på mig selv.”, konstaterer hun ærligt og uden antydning af selvbebrejdelse.

Zakia Ghillassi fortæller derefter, hvordan hun på et tidspunkt gav slip på stort set alt. Alt hun ikke havde kontrol over fik lov til at flyde. "Kaos-håndtering kræver konstant nye feberredninger, for at man kan lykkes med at holde hovedet ovenvande”, forklarer hun. “Jeg kunne simpelthen ikke holde til det mere, og det gik op for mig, at jeg blev nødt til at blive i stand til at forandre mig.”

“Jeg havde brug at tage kontrollen i mit eget liv. Jeg ønskede i højere grad at tage styringen selv frem for hele tiden at forsøge at følge med og lade mig føre af kaos.”, siger hun, mens minderne får én enkelt tårer til ganske diskret at snige sig ud i den venstre øjenkrog.  

TROEDE JEG VAR STÆRK, MEN HAVDE I VIRKELIGHEDEN BARE ONDT AF MIG SELV

“Det ramte mig hårdt, da det gik op for, at jeg ikke anede, hvordan jeg skulle lykkes med at skabe denne forandring i mit liv. Jeg kunne finde ud af at overleve, men jeg vidste ikke hvordan jeg lærte at tage ansvar for mig selv og mit liv”, fortæller Zakia Ghillassi, nu med tydelig engagement i stemmen.

“Jeg havde altid set mig selv som meget stærk, fordi jeg havde været i stand til at klare nogle ting, som meget få jeg kendte, ville have været i stand til. Pludselig gik op for mig, at dét, der i langt højere grad havde karakteriseret mig i alle disse år, var, at jeg havde haft frygtelig ondt af mig selv”. Hendes stemme er fuldstændig blottet for selvbebrejdelse og sorg, og blikket er igen varmt og levende.

“At have ondt af sig selv er jo ikke en styrke”, konstaterer hun derefter. “Tværtimod. At gå og have ondt af sig selv spærrer jo derimod for, at man får taget ansvar og får tingene løst”, siger hun, stadig uden antydning af selvbebrejdelse.

“Min første reaktion dengang var at blive umådelig ked af det. Ja, faktisk lettere deprimeret. Jeg trak mig fra alt og alle. Jeg kunne simpelthen ikke finde ud af at lade nogen komme tæt på. Alle omkring mig sagde jo, at jeg var sådan én, der kunne klare alting. Men hvordan siger man til andre, at man bare ikke kan mere? Hvordan siger man, at man ikke ønsker at fixe ting længere, men at man ønsker at ændre sit liv radikalt? Hvordan siger man til dem, der synes man er stærk, at man faktisk føler sig umådelig svag?” 

VEJEN TIL FORANDRING STARTER MED EN BESLUTNING

Vejen ud af kaos startede med en beslutning om at lukke nogle få mennesker lidt tættere på. Dét, at begynde at vende sin situation med nogle få andre, var første skridt på vejen. Vendepunktet kom dog først for alvor, da Zakia Ghillassi langsomt begyndte at acceptere sin situation og tro på sine egne evner til at skabe forandring.
Picture
“Jeg besluttede mig bl.a. for at ændre min indre monolog”, fortæller hun. “Jeg besluttede mig for, at jeg ikke længere ville være så hård ved mig selv. Jeg ville stoppe den dårlige samvittighed og selvbebrejdelsen, og jeg besluttede mig for at tage ansvar for, hvilke tanker, jeg ville give plads til, når jeg vågnede om morgenen”.

“Det lyder måske let”, siger hun eftertænksom. “Det var det ikke! På ingen måde. Jeg tror desværre ikke, at der findes lette løsninger i sådanne situationer, men jeg tror på, at det kan lykkes, og at vores tanker er med til at forme, hvem vi er, og hvad vi kan lykkes med”.

“Lige så stille kunne jeg i hvert fald mærke, at mit syn på mig selv begyndte at forandres. Uden at der på nogen måde var noget, der var forandret i min jobsituation, min økonomi eller min boligsituation, så begyndte mine tanker lige så stille at ændre sig, og dermed blev min selvfølelse også en anden. Jeg følte ikke længere, at jeg stak ud. Jeg følte ikke længere, at jeg behøvede at gemme mig eller skamme mig.”

Zakia Ghillassi beskriver, hvordan accept var helt afgørende for den transition, hun gennemgik i løbet af 1-2 år. “At blive i stand til at acceptere mit udgangspunkt, tilgive mig selv, og derefter finde troen frem igen var helt afgørende for mig”, siger hun med vægt bag ordene.

“Jeg valgte at genfinde troen på, at jeg er her af en grund, og at man ikke bare spilder sådan en ressource som mig.” siger hun, mens hele ansigtet lyser op i et stort smil.

“Jeg måtte vende tilbage til troen på, at jeg rent faktisk havde en mulighed for at vælge retning, også selv om jeg blev nødt til at starte helt forfra.”

Hun tager en tår af sin vand og sætter glasset tilbage på bordet, inden hun fortsætter: “Det glemmer vi nogle gange som voksne. Altså at vi rent faktisk har mulighed for at starte forfra. Vi lærer for lidt om, hvordan man forholder sig til udfordringer, til tab og til sine svagheder. Og vi glemmer, at man stadig kan være god nok, selv om det går dårligt i ens liv”, siger hun og smiler.  

AT FOKUSERE PÅ ANDRE SÆTTER VORES EGEN SITUATION I PERSPEKTIV

Ud over at lære at acceptere situationen, som den var, og vælge at have tillid og tiltro til sine egne evner, så begyndte Zakia Ghillassi også at blive optaget af at give.

“Undervejs på min rejse mødte jeg mennesker, som viste mig, at det er muligt at give, uanset hvor lidt eller hvor meget, man har at give af. Og jeg oplevede samtidig, at det var ekstremt givende - at give. Mange gange tror vi, at vi skal have opsparet et meget stort overskud, for at vi kan være i stand til at give noget til andre. Men det at give, behøver slet ikke være så stort. Man kan sagtens skabe stor værdi ved at give i det små, og lige så snart man har en lille bitte smule at give af. At give kan bare handle om at lytte til andre, tilbyde sit nærvær, koble mennesker i ens netværk sammen eller invitere naboens børn ind til en is en eftermiddag, så forældre kan få 1/2 time til at tale sammen. Lidt har også ret”, forklarer hun og fortsætter: “Når vi har det dårligt, får vi ofte en tendens til at lukke af for andre. Vi lukker os om os selv, men det betyder også, at vores egne problemer får lov til at fylde rigtig meget, og de vokser sig dermed gerne større.”

“Når vi vælge at rette vores fokus på andre, får vi mulighed for at sætte vores egen situation i perspektiv. Vi får åbnet vores horisont, og det giver ganske enkelt glæde og overskud i vores eget liv, når vi kan være dér for andre.”

“Jeg tror, at det at skabe forandringer i sit liv, i vid udstrækning handler om, at lære at acceptere sit udgangspunkt og kunne tilgive selv eller andre for de eventuelle fejl og mangler, der har skabt en given situation”, siger Zakia Ghillassi afslutningsvist og på vej hjem til dén eksamenslæsning, som kommer til at fylde det meste af sommeren for den nu yderst målrettede kvinde. “Derudover er jeg slet ikke i tvivl om, at dét at give har en kæmpe betydning for menneskers liv og udvikling. Man bliver simpelthen et gladere menneske at give - uanset hvordan resten af ens liv i øvrigt ser ud”.

Picture
0 Comments

    Net-t-Net blog

    Denne blog har til formål at dele viden og erfaringer om  individuelle og organisatoriske forandringer. 

    Net-T-Net bloggen vil primært være baseret på interviews med mennesker i mit netværk.

    Baggrund er, at jeg i rollen som konsulent ofte møder mennesker, der ligger inde med viden og erfaringer, som jeg tænker kunne komme andre til gavn.

    Formålet er således at dele erfaringer fra netværket med netværket. 

    Arkiv

    August 2018
    September 2016
    January 2015
    November 2014
    October 2014
    September 2014
    July 2014

    RSS Feed

    Har du lyst til at modtage interviews og artikler fra denne blog direkte i din indbakke, så smid din mailadr. ind i feltet herunder:

    Enter your email address:

    Delivered by FeedBurner

Proudly powered by Weebly