For 8 år siden fik Steen Ibsen at vide, at han maksimalt havde 5 år tilbage af leve i. I dag, 8 år senere, har han - trods en fremskreden sygdom - dage, hvor han føler, at han aldrig har haft det bedre. Han er PenSams nuværende ledelse dybt taknemmelig for den opbakning, de har givet ham, og han er i dag en stærk repræsentant for en virksomhedskultur, der er godt på vej til at blive mere konstruktiv og målrettet end nogensinde før
Af: TinaPostAagaard.com
”Det var en ganske almindelig morgen. Jeg havde været ansat i PenSam i ca. 4 år på det tidspunkt, og jeg var som sædvanlig på vej til arbejde på cykel, da det pludselig gik op for mig, at der var et eller andet helt galt”, fortæller Steen Ibsen. Det er en varm sommerdag, og vi mødes til dette interview på hans arbejdsplads gennem de seneste 12 år: bank, forsikrings- og pensionsselskabet PenSam i Farum.
”Pludselig, denne morgen, var det som om, jeg ikke kunne træde i pedalerne”, fortæller han videre. ”Jeg ringede straks til min kone, som kort efter kom og hentede mig. Samme aften var jeg indlagt på Herlev med kræft. Så stærkt gik det”, fortæller han om dén dag for 8 år siden, hvor livet, som han og familien havde kendt det, tog en helt ny og dramatisk drejning.
”Pludselig, denne morgen, var det som om, jeg ikke kunne træde i pedalerne”, fortæller han videre. ”Jeg ringede straks til min kone, som kort efter kom og hentede mig. Samme aften var jeg indlagt på Herlev med kræft. Så stærkt gik det”, fortæller han om dén dag for 8 år siden, hvor livet, som han og familien havde kendt det, tog en helt ny og dramatisk drejning.
Et fleksjob kræver fælles accept og vilje
Indtil denne dag var den bank- og forsikringsuddannede Steen Ibsen projektmedarbejder i PenSam. Han bidrog med stolthed og engagement i den forretningsvendte del af en række spændende projekter. Tiden i PenSam, indtil da, beskrives af Steen Ibsen, som en ubetinget positiv oplevelse. Han var glad for selskabet, glad for sine kolleger og sin chef, og han elskede at bidrage til kunderne, bruge sine kompetencer og blive spurgt til råds af kolleger.
Med kræftdiagnosen fulgte en måneds sygemelding og derefter en tilbagevenden til en ny stilling, et flexjob på 4 timer om dagen, og en ny chef. Den nye konstellation rummede dog udfordringer for både Steen Ibsen, hans nye kolleger og et par markante chefer i hans nye område.
For den tidligere projektmedarbejder betød det nye job, og markant ændrede arbejdsvilkår, bl.a. et væsentligt reduceret ansvar og en oplevelse af ikke længere at være en eftertragtet arbejdskraft. For de to nye chefer og en stor del af de nye kolleger bød den nye konstellation bl.a. på udfordringer med at acceptere såvel rollen som vilkårene omkring fleksjobbet.
”Det var en ualmindelig hård tid, både arbejdsmæssigt og personligt”, beretter Steen Ibsen, og oplevelsen ses tydeligt i hans ansigt, mens han fortæller. På trods af nogle meget ubehagelige oplevelser, besluttede hans sig dog hurtigt for, at han selv måtte gøre noget aktivt.
”Jeg blev simpelthen nødt til at finde ud af, om det her var noget, jeg ville gå og lade mig frustrere over, eller om jeg ville prøve at få det bedste ud af situationen,” fortæller han.
”Jeg valgte det sidste!
Med kræftdiagnosen fulgte en måneds sygemelding og derefter en tilbagevenden til en ny stilling, et flexjob på 4 timer om dagen, og en ny chef. Den nye konstellation rummede dog udfordringer for både Steen Ibsen, hans nye kolleger og et par markante chefer i hans nye område.
For den tidligere projektmedarbejder betød det nye job, og markant ændrede arbejdsvilkår, bl.a. et væsentligt reduceret ansvar og en oplevelse af ikke længere at være en eftertragtet arbejdskraft. For de to nye chefer og en stor del af de nye kolleger bød den nye konstellation bl.a. på udfordringer med at acceptere såvel rollen som vilkårene omkring fleksjobbet.
”Det var en ualmindelig hård tid, både arbejdsmæssigt og personligt”, beretter Steen Ibsen, og oplevelsen ses tydeligt i hans ansigt, mens han fortæller. På trods af nogle meget ubehagelige oplevelser, besluttede hans sig dog hurtigt for, at han selv måtte gøre noget aktivt.
”Jeg blev simpelthen nødt til at finde ud af, om det her var noget, jeg ville gå og lade mig frustrere over, eller om jeg ville prøve at få det bedste ud af situationen,” fortæller han.
”Jeg valgte det sidste!
Det er Dagligt valg at gøde græsset
Én af de personer, der bl.a. inspirerede ham til denne beslutning, var den daværende overlæge på Herlev Hospital. ”Vi var blevet indkaldt til samtale på Herlev Hospital,” fortæller han. ”Den daværende overlæge på afdelingen, fortalte os, at han højst kunne give mig 5 år at leve i. Vi brød fuldstændig sammen, min hustru og jeg, og vi var naturligvis dybt fortvivlede. Da vi var faldet en anelse til ro, så han direkte på mig, og sagde: ”Hvor er græsset grønnest, Steen?” Jeg blev lidt forvirret og fremstammede vist noget om, at for det meste var det jo grønnest hjemme os hos selv, men nogle gange så naboens græs måske frodigere og længere ud.
”Nej” svarede han så. ”Græsset er altid grønnest, dér hvor man gøder det””.
Sætningen hænger lidt i luften mellem os i sommervarmen, inden Steen Ibsen fortsætter sin fortælling.
”Det var så rammende. Der sad han i sine åbne sandaler og hjemmestrikkede sokker og tilbød mig en vej videre. Og jeg elskede ham for det, lige på stedet.” Steen Ibsens stemme er fuld af varme og anerkendelse, og det er meget let at fornemme, at der dén dag blev knyttet et betydningsfuldt bånd mellem en patient og et menneske i det offentlige sundhedsvæsen.
”Det er dét, jeg har valgt lige siden”, fortsætter han, efter at have taget en slurk vand, ”altså selv at tage ansvar for at gøde græsset. Selv i dén periode, hvor det for mig personligt var rigtig barskt her i PenSam, så besluttede jeg mig for at lade det være op til mig, hvordan min dag skulle udvikle sig. Hver dag.”
”Andre og andet kan selvfølgelig påvirke din dag og dine muligheder, men med den rette tilgang og tankegang, så kan du rent faktisk vende og vinde rigtig meget, hver eneste dag,” forklarer han.
”Der er mange ting, jeg ikke kan længere, men der er også mange ting, jeg kan, og min beslutning har gået på, at jeg så må fokusere på dét, jeg kan, og de mennesker der vil mig det godt. Det mit ansvar at få det allerbedste ud af livet, og denne beslutning har givet mig et fantastisk liv de sidste 8 år, både privat og i PenSam.
”Nej” svarede han så. ”Græsset er altid grønnest, dér hvor man gøder det””.
Sætningen hænger lidt i luften mellem os i sommervarmen, inden Steen Ibsen fortsætter sin fortælling.
”Det var så rammende. Der sad han i sine åbne sandaler og hjemmestrikkede sokker og tilbød mig en vej videre. Og jeg elskede ham for det, lige på stedet.” Steen Ibsens stemme er fuld af varme og anerkendelse, og det er meget let at fornemme, at der dén dag blev knyttet et betydningsfuldt bånd mellem en patient og et menneske i det offentlige sundhedsvæsen.
”Det er dét, jeg har valgt lige siden”, fortsætter han, efter at have taget en slurk vand, ”altså selv at tage ansvar for at gøde græsset. Selv i dén periode, hvor det for mig personligt var rigtig barskt her i PenSam, så besluttede jeg mig for at lade det være op til mig, hvordan min dag skulle udvikle sig. Hver dag.”
”Andre og andet kan selvfølgelig påvirke din dag og dine muligheder, men med den rette tilgang og tankegang, så kan du rent faktisk vende og vinde rigtig meget, hver eneste dag,” forklarer han.
”Der er mange ting, jeg ikke kan længere, men der er også mange ting, jeg kan, og min beslutning har gået på, at jeg så må fokusere på dét, jeg kan, og de mennesker der vil mig det godt. Det mit ansvar at få det allerbedste ud af livet, og denne beslutning har givet mig et fantastisk liv de sidste 8 år, både privat og i PenSam.
En ledelse, der bakker op
I PenSam skete der efterfølgende ret hurtigt dét, at de to chefer, som havde svært ved at acceptere Steen Ibsens nye rolle og vilkår, de forsvandt, og derefter har han kun oplevet imødekommenhed fra PenSams øverste ledelse.
”Det startede med, at Astrid Carlsen (red: i dag direktør for kundeområdet i PenSam A/S), blev udnævnt som ny øverste chef for dén del af organisationen, jeg på daværende tidspunkt tilhørte. Hun kaldte mig kort efter sin udnævnelse til en samtale, hvor hun fortalte mig, at jeg altid havde været en god arbejdskraft for PenSam, og at jeg skulle vide, at min positive indstilling og tilgang var meget værdsat, og at PenSam rigtig gerne ville beholde mig på de nye vilkår.
Jeg græd i to timer derefter. Det var en kæmpe lettelse både for mig og for min familie,” fortælle Steen Ibsen om dette første eksempel på en ledelse, der markant bakkede ham op.
”For knapt et års tid siden, valgte Benny Buchardt Andersen (red: dengang COO i PenSam A/S. Nu koncerndirektør i PenSam koncernen og medlem af direktionen), derudover på et fælles medarbejdermøde at anerkende mig for min positive tilgang. Jeg har altid haft et rigtig fint forhold til Benny, men denne episode var helt speciel. Jeg følte mig simpelthen så stolt og heldig, og jeg for efter mødet direkte ned og skrev til min kone og mine børn, hvor ualmindelig heldig jeg er med min arbejdsplads”.
Den tredje episode, Steen Ibsen fremhæver, foregår omkring jul sidste år. ”Jeg var lige kommet tilbage efter at have haft en blodprop i hjertet og var begyndt at afløse i receptionen ind imellem. På min første dag tilbage kom vores øverste direktør i PenSam A/S, Morten Stokholm Christiansen, forbi sammen med nogle kunder. Han havde lige hentet gæsterne i receptionen, og de gik i første omgang forbi receptionen, hvor jeg sad, men så sagde Morten Stockholm et eller andet til sine gæster, hvorefter han vendte tilbage til mig.
”Hej Steen.”, sagde han så, ”Velkommen tilbage. Hvor er det dejligt at se dig!””
Steen bliver tydelig berørt, og stemmen er grødet, da han fortsætter: ”Jeg kunne have tudet. Jeg følte mig simpelthen SÅ anerkendt og værdsat,” siger han med tryk på hvert eneste ord.
”Det startede med, at Astrid Carlsen (red: i dag direktør for kundeområdet i PenSam A/S), blev udnævnt som ny øverste chef for dén del af organisationen, jeg på daværende tidspunkt tilhørte. Hun kaldte mig kort efter sin udnævnelse til en samtale, hvor hun fortalte mig, at jeg altid havde været en god arbejdskraft for PenSam, og at jeg skulle vide, at min positive indstilling og tilgang var meget værdsat, og at PenSam rigtig gerne ville beholde mig på de nye vilkår.
Jeg græd i to timer derefter. Det var en kæmpe lettelse både for mig og for min familie,” fortælle Steen Ibsen om dette første eksempel på en ledelse, der markant bakkede ham op.
”For knapt et års tid siden, valgte Benny Buchardt Andersen (red: dengang COO i PenSam A/S. Nu koncerndirektør i PenSam koncernen og medlem af direktionen), derudover på et fælles medarbejdermøde at anerkende mig for min positive tilgang. Jeg har altid haft et rigtig fint forhold til Benny, men denne episode var helt speciel. Jeg følte mig simpelthen så stolt og heldig, og jeg for efter mødet direkte ned og skrev til min kone og mine børn, hvor ualmindelig heldig jeg er med min arbejdsplads”.
Den tredje episode, Steen Ibsen fremhæver, foregår omkring jul sidste år. ”Jeg var lige kommet tilbage efter at have haft en blodprop i hjertet og var begyndt at afløse i receptionen ind imellem. På min første dag tilbage kom vores øverste direktør i PenSam A/S, Morten Stokholm Christiansen, forbi sammen med nogle kunder. Han havde lige hentet gæsterne i receptionen, og de gik i første omgang forbi receptionen, hvor jeg sad, men så sagde Morten Stockholm et eller andet til sine gæster, hvorefter han vendte tilbage til mig.
”Hej Steen.”, sagde han så, ”Velkommen tilbage. Hvor er det dejligt at se dig!””
Steen bliver tydelig berørt, og stemmen er grødet, da han fortsætter: ”Jeg kunne have tudet. Jeg følte mig simpelthen SÅ anerkendt og værdsat,” siger han med tryk på hvert eneste ord.
”Dén lille episode reddede mit liv. Sådan har jeg det virkelig. Det betød uendelig meget for mig!”
Bagefter steg loyalitet til helt nye højder. ”Jeg havde det sådan: ”Jeg vil eddermame ud og være ambassadør for de her mennesker!!” Hvis nogen brokker sig over dem, så ser jeg det som min opgave at bidrage til at udfordre disse holdninger! Man kan ikke altid gøre det rigtige. Ingen er perfekte, og vi har bestemt også oplevet nogle forandringer, der gør ondt her på det sidste, men jeg er helt sikker på, at vi har nogle direktører, der gør deres bedste og vil PenSam, kunderne og os det bedste, og jeg ønsker aktivt at bidrage og dermed støtte op om dén udvikling, vi har igangsat.
Bagefter steg loyalitet til helt nye højder. ”Jeg havde det sådan: ”Jeg vil eddermame ud og være ambassadør for de her mennesker!!” Hvis nogen brokker sig over dem, så ser jeg det som min opgave at bidrage til at udfordre disse holdninger! Man kan ikke altid gøre det rigtige. Ingen er perfekte, og vi har bestemt også oplevet nogle forandringer, der gør ondt her på det sidste, men jeg er helt sikker på, at vi har nogle direktører, der gør deres bedste og vil PenSam, kunderne og os det bedste, og jeg ønsker aktivt at bidrage og dermed støtte op om dén udvikling, vi har igangsat.
Vi har alle et valg - og muligheden for at bidrag
””Det er helt klart vigtigt, at vi har en ledelse, som bidrager positivt til kulturen her i PenSam, herunder udviser åbenhed, ærlighed, ordentlig og retfærdighed. Dette betyder bl.a., at det selvfølgelig skal forventes af os alle, at vi yder vores optimale, men at der samtidig skal gøres op med nulfejlskulturen, så vi alle aktivt øver os på at acceptere, at mennesker der udretter noget også begår fejl. Dette betyder også, at vi har brug for, at vores ledelse ser og anerkender dén indsats, der ydes ude i organisationen.
Der er samtidig rigtig meget, vi hver især som medarbejdere kan gøre for at bidrage til en konstruktiv kultur og et stærkt PenSam, kunderne kan være stolte af”, siger Steen Ibsen. ”Vi har alle et valg – og vi har alle muligheden for at bidrage”.
”Jeg kan ikke helbredes. Jeg ved, at jeg skal dø af det her på et tidspunkt. Jeg kan godt mærke, at sygdommen river i mig. Der er meget, jeg ikke kan længere. Jeg er nu fx. på stærkt smertestillende hver 4. time, hver dag, og til behandling på Herlev hver 14. dag. Men jeg tilrettelægger min tid, så jeg kan prioritere mit arbejde, og jeg har stort set ikke haft en sygedag de sidste 8 år. Jeg arbejder 4 timer om formiddagen. Jeg forsøger at yde mit optimale i de 4 timer, og sover så 2 timer, når jeg kommer hjem, og alle behandlinger finder sted om eftermiddagen”
”Jeg har besluttet mig for, at få det allerbedste ud af dén tid, jeg er her, og det gælder i dén grad også mit engagement i PenSam,” siger han og fortsætter: ”Jeg sagde faktisk til min kone forleden dag, at jeg på nogle måder aldrig har haft det så godt, som jeg har det nu. Jeg bliver 52 lige om lidt, og det er en fed alder!”
”Jeg kan godt mærke, at der er nogle ting, jeg ikke kan mere, bl.a. pga. sygdommen, men så er der jo andre ting, jeg godt kan, og som får en helt anden værdi, hvis jeg vel at mærke er opmærksom på det og bevidst vælger at få det bedste ud af det, jeg kan. Dén mulighed har vi jo alle sammen, men vi kan også vælge at gøre det modsatte.”
”Forleden stod jeg ved kaffeautomaten, og dér stod en kollega og brokkede sig over, at automaten var ved at være tom, kaffen var kold, og der var simpelthen så meget galt. Sådan en negativ indstilling, synes jeg bare ikke, vi kan tillade os, hverken som ledere eller medarbejdere. Så mit svar til vedkommende var: ”Ved du hvad; HR ligger oppe på første sal. Gå dog op og sig op, og så få dig et liv, du er mere glad for. Der er masser af mennesker, der gerne vil ind og arbejde her, så hvis du synes, det er så slemt, så giv plads for en anden, og find i stedet noget, der er bedre for dig.”
Han fægter med armene, mens han taler, og det er tydeligt, at emnet stikker dybt. ”Vi vælger jo alle sammen selv, om vi vil være her, og vi vælger også selv, hvordan vi vil være her, dvs. om vi vil se glasset halv fyldt eller halv tomt. Hvis vi vælger at være her, så bliver vi altså også nødt til at vælge at engagere os, og som minimum aktivt, ærligt og direkte at udfordre, dét vi ikke synes fungerer godt nok, eller dét vi ikke synes er OK. Det betyder ikke, at vi skal finde os i hvad som helst, eller at vi bare skal stille os tilfreds. Det handler om at tage ansvar og engagere sig.”
”Jeg havde det i starten rigtig svært med den devaluering af mine kompetencer, jeg oplevede efter at være kommet tilbage fra en måneds sygefravær for 8 år siden. Men jeg har besluttet mig for, at når jeg kommer ind på arbejde, så vil jeg være positiv. Jeg vil mit arbejde. Jeg vil mine kolleger, og jeg vil min chef. Jeg vil også, at når jeg går hjem fra arbejde, så skal min dag have været en god dag, for lige præcist dén dag, kommer jo ikke tilbage”, siger Steen Ibsen og gør sig klar til at afrunde interviewet, for i dag er det bl.a. arbejde i receptionen, der kalder.
”Min erfaring er, at jo mere åben for det gode, man er, og jo mere man engagerer sig, desto mere godt får man tilbage. Det kan godt være, at mine opgaver ikke er de mest spændende, men jeg oplever, at jeg gør en forskel for mine kolleger. De tænker måske; ”Fedt at Steen tager de lidt trælse opgaver, så slipper jeg for dem.” Og til gengæld tænker jeg: ”Fedt at jeg stadig kan””
Efterskrift
Steen er ikke selv på hverken Linkedin eller Facebook, men hvis du skulle have lyst til at kommentere på indholdet, viderebringer jeg selvfølgelig gerne.
Sidst men ikke mindst, har jeg, af forskellige årsager, lige lyst at tilføje: Dét, at fremhæve eller anerkende enkeltpersoner, er på INGEN måde det samme som, at andre ikke gør det godt eller fortjener anerkendelse.
Derfor: Lad aldrig en chance glippe for at anerkende dén adfærd og dét mindset, du gerne vil se mere af i din hverdag, og glæd dig, for fuld udblæsning, når en kollega bliver anerkendt eller fremhævet. Det er et godt tegn på, at jeres kultur kan noget meget værdifuldt.
Sidst men ikke mindst, har jeg, af forskellige årsager, lige lyst at tilføje: Dét, at fremhæve eller anerkende enkeltpersoner, er på INGEN måde det samme som, at andre ikke gør det godt eller fortjener anerkendelse.
Derfor: Lad aldrig en chance glippe for at anerkende dén adfærd og dét mindset, du gerne vil se mere af i din hverdag, og glæd dig, for fuld udblæsning, når en kollega bliver anerkendt eller fremhævet. Det er et godt tegn på, at jeres kultur kan noget meget værdifuldt.
RSS Feed